JEG TILBYDER

Yoga 

Jeg er uddannet yogalærer fra Hamsa Yoga Studie, og underviser med udgangspunkt i traditionel i hathayoga, men henter også inspiration fra andre yogaretninger. Jeg har siden efteruddannet mig i blid hatha og restorativ yoga og tilbyder både små klasser med ekstra forkælelse eller enetimer.

Yoga er mindfulness.  Yoga er meditation gennem fysisk bevægelse og åndedræt og kan hjælpe os til at komme fra hovedet og ned i kroppen.

Når vi praktiserer yoga, er det svært ikke at være fuldt tilstede, og vi mærker det der er lige her og møder det med selvkærlighed og nænsomhed. Når vi er fuldt til stede i at følge instruktørens anvisninger, er der ikke megen plads til planlægning af morgendagen eller grublerier over fortiden, og vi får en mulighed for at skabe ny ro i sindet.

Yoga har  ikke bare potentiale til at styrke din krop og gøre den mere smidig, men blid yoga kan desuden berolige nervesystemet og reducere stress.

Vi vil arbejde både med varmende kraftfulde serier og mere beroligende restorative stillinger samt åndedrætsteknikker.

Se aktuelle hold og tilmeld dig her.